Toasten der bare ville danse
En sprød danseforestilling om ost, tomater og selvværd.
Er du også lidt slatten i osten nogle gange? Kom med ind i et univers fyldt med brødkrummer, kærlighed, bedrøvelse, glæde og dans! Toasten der bare ville danse er en humoristisk, fysisk forestilling for de små dansefødder. Toasten ønsker sig kun EN ting! Han vil bare danse. Danse ligesom resten af sin familie. Det kan nemlig være svært at føle sig anderledes. Forestillingen handler om, at du er god nok, præcis som du er, og er en kritik af præstationssamfundets urealistiske krav til børn og unge. Fortællingen ønsker at sætte gang i samtalen i børnehaven, hjemmet, skolen, så vi alle sammen kan huske på, at alle har stor værdi - på hver sin helt unikke måde.
KREDITERING
MEDVIRKENDE / Linette Stamp Christensen, Sisse Gram de Fries
KOMPONIST & LYDDESIGNER / Mai Skjødt
DRAMATIKER, FORFATTER / Sisse Gram de Fries & Linette Stamp Christensen
KOSTUMEDESIGNER / Diana Dybkær
DRAMATURGISK KONSULENT / Betina Rex
KONSULENT / Christel Klan Stjernebjerg
FOTO / Teater Toast