LIMBO

Rummet omkring os

LIMBO er anden del af Uppercut Danseteaters trilogi PLEJER ER DØD.

LIMBO er tvivlens afgrundsdybe slugt. I LIMBO gærer usikkerheden og slår knuder på halen. LIMBO er den uendelige skakt, vi havner i, når selvtilliden svigter. I LIMBO må vi erkende og arbejde os igennem vores overmod, nederdrægtighed og andre svinestreger, for måske bagefter at kunne skimte lyset for enden af tunnelen.

Dybt begravet i sølet kæmper svinet i os sig fri og tager kampen op med den usikkerhed og nedbrudte selvtillid, der opstår, når man ikke kan finde sig selv. For hvor går man hen, når ens handlinger har ført til udstødelse af fællesskabet?  

I LIMBO bliver publikum vidner til svinets kamp for at undgå at ende på slagtebænken.

Inspireret af ældgamle dødsritualer fra Trinidad og Tobago, vækker live musik limboens inciterende rytmer til live. Kom med på den lange rejse når "Pig" tumler sig nedbrudt, søgende men trods alt håbefuldt igennem sin personlige rejse i LIMBOS rædselsvækkende inferno.

KONCEPT & KOREOGRAFI / Stephanie Thomasen
KOMPONIST & LIVE MUSIKER / Alexander Skjold Henriksen
MUSIK / Halvcirkel
SCENOGRAFI & MASKE / Johan Kølkjær
DRAMATURGI / Betina Rex
LYS / Andreas Buhl
DANSERE / Alessandro Sousa Pereira, Alexander Skjold Henriksen, Linn Fletcher, Mark Philip & Giorgia Reitani
KOSTUMER / Weirdwear & Stephanie Thomasen

FOTO / Badi Berber

Previous
Previous

Sweet Constructed Intimacy Experience / The Nordic Beasts

Next
Next

ANTS 1+1=3 / Anastasija Olescuka