JUMP

Spring – ud i det, op ad det, væk fra det!

Tre virtuose breakdansere og en kæmpemæssig luftmadras. Et oplagt møde, der lægger op til leg, rytme og halsbrækkende stunts.

Her springer vi – for livet og for glæden og fra alt det, der tynger os. Vi springer fordi vi tør, fordi vi skal, fordi vi ikke kan lade være. Uden at vide, om vi lander på fødderne eller falder på røven. Vi springer ind i livet med barnets hoppende glæde og boblende nysgerrighed.

Langsomt bliver leg til konkurrence, og konkurrence til livets kontante tyngdekraft. Og på et tidspunkt falder vi. Alene og sammen. I ekstase og udmattelse. Og måske sætter vi af og springer. Igen…

JUMP er en forestilling om at springe, hoppe, falde, snuble og om at rejse sig og finde fodfæstet. En urban fortælling om at fange, skabe og slippe rytmen. Med springet som præmis må vi være eller bære vores fejl i så høj grad, at vi måske i sidste ende ender med at lykkes.

KONCEPT / Ofir Yudilevitch
KOREOGRAFI / Ofir Yudilevitch & Stephanie Thomasen
KOMPONIST / Lawand Shakur Othman Aka Turkman Souljah
DRAMATURG / Betina Rex
DANSERE / Abraham Rademacher, Lukas Larsen & Mark Philip

FOTO / Badi Berber

Previous
Previous

The Era of No Talent Rising / The Nordic Beasts

Next
Next

Flugt / Teater Bæst